Online Marketing & eCommerce praktikant

Scroll to content

Vil du arbejde med E-handel og Online Marketing?

Vil du have hands-on erfaring med hele paletten indenfor online marketing? Og sideløbende få indsigt i drift og udvikling af webshops? Vi skræddersyer praktikforløbet i samråd med dig, og sikrer en stejl læringskurve indenfor netop det, du gerne vil arbejde med.

Firtal Web er moderskibet i Firtal Group, og er den største virksomhed vi har. Firtal Webs vigtigste opgave er at udvikle, innovere og drive vores webshops. Vi driver i alt 14 webshops inden for helsekost og skønhedsprodukter til mænd og kvinder. Vi har alle kernekompetencer in-house, og derfor kommer du til at arbejde side om side med nogle af de skarpeste hoveder indenfor Online Marketing og eCommerce. 

Du kan komme til at arbejde med: 

  • Content Marketing
  • E-Mail Marketing
  • SEO
  • SoMe
  • Data analyse

Hvad er Firtal Academy? 

Firtal Academy er et praktikforløb, der kort fortalt kombinerer E-handel med forretningsforståelse og personlig udvikling. Vores mål med forløbet er at give dig nogle konkrete færdigheder indenfor eCommerce, der tager udgangspunkt i det daglige arbejde med en af vores Business Units, hvor du kan komme til at arbejde med enten Helsebixen, Jala-Helsekost, Made4men eller Billigvoks.

Vi ønsker at give dig et indblik i, hvordan man arbejder med eCommerce som virksomhed, herunder en dybere forretningsforståelse, som skal bidrage til at du kan anskue udfordringer og muligheder fra de rette vinkler. Du vil, udover at opbygge nogle håndgribelige færdigheder indenfor online marketing, få indsigt i bl.a. budgettering, kunde KPI'er og sammenhængen mellem marketing, lager og indkøb - og hvordan denne proces optimeres.

Du kan læse meget mere om vores praktikforløb firtal.com/academy.

Oplæg fra eksperter på Firtal Academy Sessions: 

Hos Firtal har vi alle kernekompetencerne in-house, og der vil månedligt blive afholdt Firtal Academy Sessions, hvor en af vores område-eksperter holder et oplæg omkring et relevant emne. Det kan bl.a. omhandle Facebook Ads, SEO, E-Mail Marketing, eller noget helt fjerde. 

Hvem er vi? 

Firtal udgøres af et ungt og ambitiøst team, som opererer fra et dejligt kontor i Lystrup. Vores arbejdsmiljø kan karakteriseres som livligt og uformelt, og vi sætter en ære i at blive bedre til det vi gør - hver dag! Firtal driver en række webshops, som blandt andet tæller Helsebixen.dk, made4men.dk og billigvoks.dk. Vores segment er helseprodukter og skønhedsprodukter til både mænd og kvinder. Firtal er én stor familie og i 2018 blev vi en sammenbragt en af slagsen, da vi blev en del af Matas koncernen. 

Udvikling er i højsædet: 

Lysten til at lære, er drivkraften i vores organisation. Det betyder; har du idéerne og evnen til at eksekvere, får du ansvaret.Vi går meget op i at skabe og vedligeholde en kultur, hvor hver enkelt medarbejder trives og udvikler sig. På den måde sikrer vi, at vi som organisation ikke står stille i et foranderligt marked.  

Hvad kan du forvente?

Når du træder ind af døren hos Firtal, skal du være klar til at blive overvældet, da der venter dig et eventyr med spændende opgaver og fantastiske kollegaer, der glæder sig til at tage imod dig. Vi er pionerer indenfor vores felt og stræber konstant efter, at vi fortsat skal være det. Måden, hvorpå vi løser denne udfordring, er ved hårdt arbejde samtidig med, at vi har det ualmindeligt sjovt med hinanden. Vi arbejder professionelt sammen samtidig med, at vi også deltager i festlige og sjove aktiviteter, som vi arrangerer i fællesskab. 

Desuden kvitterer vi med: 

  • Et spændende og lærerigt arbejdsmiljø, hvor din udvikling og trivsel er i højsædet.
  • Sociale arrangementer i form af fredagsbarer, hyggelige events, work nights mv. 

Praktisk information: 

Tiltrædelse: Primo januar 2021.

Ansøgningsfrist: Løbende.

Eller kender du nogen, der vil passe endnu bedre? Fortæl dem det!

Afdeling

Firtal Kulturen

I Firtal brænder vi for at give vores kunder den bedste e-handelsoplevelse og vi stræber konstant efter at blive bedre til det vi gør. Måden, hvorpå vi løser denne udfordring, er ved hårdt arbejde samtidig med, at vi har det ualmindeligt sjovt med hinanden - der er altid plads til et slag bordfodbold eller en battle i bordtennis. 

I Firtal er der højt til loftet, let til grin og en ambitiøs tilgang til arbejdsopgaverne.

Teamtailor

Rekrutteringsværktøj fra Teamtailor