Scroll to content

Har du lyst til at gøre en forskel, i samarbejde med vores allerede dygtige inbound-team? Vi modtager dagligt rigtig mange varer -  så du skal kunne lide og trives i, at din dag foregår i et højt tempo samtidig med, at du løser dine opgaver med høj kvalitet. 

Om stillingen: 

Vores inbound-team, som du vil blive en del af, håndterer dagligt mange varer fra alle vores leverandører. Vi leder derfor efter en selvkørende initiativtager, der vil være med til at løfte ansvaret og give vores kunder den bedste e-handelsoplevelse. Vi leder efter dig, der har lyst til at give den en skalle og er klar på at lære, hvordan en varemodtagelse med over 12.000 registreret emner fungerer.  

Vi er en virksomhed i vækst, og vi udvikler os hele tiden. Du har dermed også muligheden for at udvikle dig sammen med os, og over tid vil dine opgaver kunne forandre sig, hvis du tager ansvaret. Vi søger derfor én, der er arbejdsom og som går til en arbejdsopgave med nysgerrighed og gå-på-mod. 

Helt konkret omfatter dine kommende arbejdsopgaver bl.a.:

  • Varemodtagelse af daglige leveringer 
  • Varemodtagelse af kampagner 
  • Optællinger 
  • Håndtering af fejl 

For at lykkes i stillingen, er det vigtigt, at: 

  • Du kender til lagerarbejde og dets flows for at fungere.
  • Du forstår dig på IT og har en god talforståelse.
  • Du kan lide at arbejde i et højt tempo og se resultater af dit arbejde fra dag til dag.
  • Du bidrager med et positivt og energisk mindset og altid er klar på at hjælpe en kollega.
  • Du møder og arbejder stabilt og disciplineret.
  • Du stortrives i et ungt arbejdsmiljø, hvor der er en uformel omgangstone.
  • Du taler, læser og forstår dansk.

Arbejdstiden vil være mandag-fredag i tidsrummet 7.30-15.30. Stillingen er på 37 timer. 

Hvem er vi? 

Firtal udgøres af et ungt og ambitiøst team, som opererer fra et dejligt kontor i Lystrup. Vores arbejdsmiljø kan karakteriseres som livligt og uformelt, og vi sætter en ære i at blive bedre til det vi gør - hver dag. Firtal driver en række webshops, som blandt andet tæller Helsebixen.dk, made4men.dk og billigvoks.dk. Vores segment er helseprodukter og skønhedsprodukter til både mænd og kvinder. 

Lysten til at lære, er drivkraften i vores organisation, hvilket betyder, hvis du har idéerne og evnen til at eksekvere, får du ansvaret. På den måde sikrer vi, at vi som organisation ikke står stille i et foranderligt marked.  

Vi er pionerer indenfor vores felt og stræber konstant efter, at vi fortsat skal være det. Måden, hvorpå vi løser denne udfordring, er ved hårdt arbejde samtidig med, at vi har det ualmindeligt sjovt med hinanden. Vi er én stor familie og vi håber, at du vil være en del af denne.

Firtal er desuden en af landets største eCommerce virksomheder og er en del af Matas Group. Vi beskæftiger samlet over 150 medarbejdere, der sørger for at holde hjulene i gang og skaber vores succes.

Praktisk information:

Tiltrædelse: Hurtigst muligt. Vi venter dog gerne på den rette!

Ansøgningsfrist: Løbende.

Eller kender du nogen, der vil passe endnu bedre? Fortæl dem det!

Afdeling

Firtal Kulturen

I Firtal brænder vi for at give vores kunder den bedste e-handelsoplevelse og vi stræber konstant efter at blive bedre til det vi gør. Måden, hvorpå vi løser denne udfordring, er ved hårdt arbejde samtidig med, at vi har det ualmindeligt sjovt med hinanden - der er altid plads til et slag bordfodbold eller en battle i bordtennis. 

I Firtal er der højt til loftet, let til grin og en ambitiøs tilgang til arbejdsopgaverne.

Teamtailor

Rekrutteringsværktøj fra Teamtailor