Scroll to content

Studerer du Jura og er du på udkig efter et relevant studiejob? Firtal leder efter dig, der brænder for at give juridisk rådgivning og som elsker at finde en løsning på komplekse juridiske problemstillinger!

Hvad forventer vi af dig?

Du vil blive en del af vores business support, men du vil komme til at arbejde sammen med samtlige afdelinger i huset. Du må derfor gerne have en udadvendt og imødekommende jargon. Du bliver Firtals juridiske livline og det forventes, at du kan håndtere forskellige arbejdsopgaver inden for forskellige emner. Din faglige værktøjskasse og interesse skal derfor favne bredt. Derudover forventer vi et undersøgende og en analytisk tilgang til de mere komplekse problemstillinger som du også vil støde på.  

Du skal desuden kunne sætte flueben ved følgende: 

  1. Du er selvstændig. Du bliver eksperten i huset og derfor vil der være mange selvstændige opgaver som du skal løbe med. 
  2. Du studerer jura i Aarhus. Du skal minimum have et år tilbage af din uddannelse - på den måde sikrer vi, at vi får et godt samarbejde op og køre.  
  3. Du er struktureret. Der er mange bolde, der skal gribes - derfor er det vigtigt, at du selv er i stand til at sortere i opgaverne og prioritere dem rigtigt. 

Eksempler på konkrete opgaver: 

  • GDPR Compliance - håndtering af den overordnede GDPR process samt håndtering af GDPR henvendelser. 
  • Vedligeholdelse af kontrakter - kunde-, leverandør og ansættelseskontrakter.
  • Varemærkerettigheder - du skal sikre, at vores egne varemærker er tilstrækkeligt sikret. 
  • Forretningsbetingelser - du skal sikre, at vores gældende forretningsbetingelser overholder gældende lovgivning. 

Hvem er vi? 

Firtal udgøres af et ungt og ambitiøst team, som opererer fra et dejligt kontor i Lystrup. Vores arbejdsmiljø kan karakteriseres som livligt og uformelt, og vi sætter en ære i at blive bedre til det vi gør - hver dag! Firtal driver en række webshops, som blandt andet tæller Helsebixen.dk, made4men.dk og billigvoks.dk. Vores segment er helseprodukter og skønhedsprodukter til både mænd og kvinder. Firtal er én stor familie og i 2018 blev vi en sammenbragt en af slagsen, da vi blev en del af Matas koncernen. 

Udvikling er i højsædet: 

Lysten til at lære, er drivkraften i vores organisation. Det betyder; har du idéerne og evnen til at eksekvere, får du ansvaret.Vi går meget op i at skabe og vedligeholde en kultur, hvor hver enkelt medarbejder trives og udvikler sig. På den måde sikrer vi, at vi som organisation ikke står stille i et foranderligt marked.  

Hvad kan du forvente?

Når du træder ind af døren hos Firtal, skal du være klar til at blive overvældet, da der venter dig et eventyr med spændende opgaver og fantastiske kollegaer, der glæder sig til at tage imod dig. Vi er pionerer indenfor vores felt og stræber konstant efter, at vi fortsat skal være det. Måden, hvorpå vi løser denne udfordring, er ved hårdt arbejde samtidig med, at vi har det ualmindeligt sjovt med hinanden. Vi arbejder professionelt sammen samtidig med, at vi også deltager i festlige og sjove aktiviteter, som vi arrangerer i fællesskab. 

Desuden kvitterer vi med: 

  • HK overenskomst - Pensionsordning og fritvalgslønkonto mm. 
  • Personalerabatter på egne webshops og i Matas-butikkerne.
  • Et spændende og lærerigt arbejdsmiljø, hvor din udvikling og trivsel er i højsædet.
  • Sociale arrangementer i form af fredagsbarer, hyggelige events, work nights, sommerfest og julefrokost. 

Praktisk information:

Tiltrædelse: Hurtigst muligt. Vi venter dog gerne på den rette!

Ansøgningsfrist: Løbende.

Antal timer: Efter aftale, men formentligt 10-15 timer ugentligt.

Eller kender du nogen, der vil passe endnu bedre? Fortæl dem det!

Firtal Kulturen

I Firtal brænder vi for at give vores kunder den bedste e-handelsoplevelse og vi stræber konstant efter at blive bedre til det vi gør. Måden, hvorpå vi løser denne udfordring, er ved hårdt arbejde samtidig med, at vi har det ualmindeligt sjovt med hinanden - der er altid plads til et slag bordfodbold eller en battle i bordtennis. 

I Firtal er der højt til loftet, let til grin og en ambitiøs tilgang til arbejdsopgaverne.

Teamtailor

Rekrutteringsværktøj fra Teamtailor