Timelønnet lagermedarbejder
Bliv vores nye Shiftleader – og en vigtig del af holdet
Vil du være en nøgleperson på et high-performance lager i konstant udvikling – og brænder du for at skabe resultater gennem mennesker?
Vi søger en Shiftleader, der først og fremmest er en people person. En person, der motiveres af at arbejde med unge mennesker, skabe et stærkt sammenhold og samtidig sikre, at vi sammen leverer gode resultater.
Som Shiftleader bliver du en central del af hverdagen på lageret. Du skal kunne gå forrest, skabe energi og engagement og samtidig holde fokus på performance, kvalitet og struktur. Du får en rolle, hvor du både skal kunne give noget af dig selv til holdet og være motiveret af at se, at din indsats gør en forskel.
Om jobbet
Som Shiftleader får du en aktiv rolle i det daglige lagerarbejde, men din vigtigste opgave bliver at skabe et hold, hvor mennesker trives og præsterer.
Du koordinerer dagens opgaver, sikrer effektive arbejdsgange og går forrest, når det gælder disciplin, kvalitet og samarbejde. Samtidig er du tæt på medarbejderne og har fingeren på pulsen – både når det gælder deres trivsel og deres performance.
Du skal være den type leder, som medarbejderne har lyst til at gå til. Du skal kunne motivere, give feedback, sætte retning og tage de svære samtaler, når det er nødvendigt.
Du bliver en vigtig del af holdet og får grundig oplæring og løbende sparring fra erfarne kolleger, så du hurtigt bliver godt klædt på til rollen.
Arbejdstid
Primært dagtimer (7.00 – 15.00)
Én aftenvagt om ugen (12.00 – 20.00)
En weekend om måneden
37 timer pr. uge
Dine opgaver
Være en nærværende og motiverende leder for holdet
Deltage aktivt i det daglige lagerarbejde
Koordinere og fordele opgaver i teamet
Følge op på performance og sikre, at vi når vores mål
Skabe motivation, engagement og et stærkt fællesskab
Give løbende feedback og støtte medarbejdernes udvikling
Sørge for effektive og sikre arbejdsgange
Forstå og følge de gældende processer – og sikre, at resten af holdet gør det samme
Være tydelig omkring forventninger til, hvordan opgaverne skal udføres, og følge op, hvis processerne ikke bliver fulgt
Tage hånd om udfordringer og konflikter, når de opstår
Bidrage til et positivt, fokuseret og energisk teammiljø
Tage initiativ til forbedringer og skabe struktur i hverdagen
Om dig
Du behøver ikke have erfaring fra lager eller som leder. Det vigtigste er, hvem du er, og hvordan du arbejder med mennesker.
Du er en people person, som oprigtigt interesserer dig for mennesker omkring dig. Du får energi af at arbejde med et ungt team og motiveres af at se andre udvikle sig, trives og lykkes.
Du skal kunne give noget af dig selv. Det betyder, at du ikke er bange for at være nærværende, engagere dig i medarbejderne og investere tid og energi i holdet. Samtidig skal du være resultatorienteret og motiveres af at kunne se, at din indsats skaber konkrete resultater.
Du er:
God til at skabe relationer og få mennesker med dig
Energisk, positiv og nærværende
God til at motivere og engagere andre
Tydelig, når der skal sættes retning og forventninger
Disciplineret og ansvarlig
Ikke bange for at tage de svære samtaler
Motiveret af både trivsel og performance
En holdspiller, der samtidig tør tage styringen
Holdet er ungt og dynamisk, så det er vigtigt, at du kan skelne mellem venskab og arbejde – og trives i begge dele. Du skal kunne være en del af fællesskabet, men samtidig være den, der kan sætte en tydelig retning, når det kræves.
Vi leder efter dig, der forstår, at høj trivsel og høj performance går hånd i hånd.
Vi tilbyder
Grundig oplæring og løbende sparring
En hverdag med ansvar, variation og gode kollegaer
Mulighed for personlig og faglig udvikling
En rolle, hvor du får stor indflydelse på holdets trivsel og performance
Løn efter kvalifikationer
En arbejdsplads med højt tempo, stærkt sammenhold og konstant udvikling
Hvem er Firtal?
Firtal er en vækstorienteret 360 graders e-Commerce virksomhed beliggende i Lystrup, der til dagligt driver en række webshops, som blandt andet tæller Helsebixen.dk, Jala-Helsekost.dk, Made4men.dk og Well.dk.
Vi beskæftiger os med alt, hvad der rører sig inden for helse- og skønhedsprodukter til alle køn. Vi har eksisteret siden 2007, og i 2018 blev vi en del af Matas-koncernen.
Firtal udgøres af et sjovt og ambitiøst team, og vores arbejdsmiljø kan karakteriseres som livligt og uformelt. Vi løfter i flok med stor respekt for hinanden og det arbejde, vi udfører – hele vejen rundt i virksomheden.
Brænder det på, hjælper vi alle, hvor vi kan, og alle mand ved, hvordan en ordre plukkes på vores lager – også vores direktør.
Er du med på den?
Hvis du kan se dig selv i en rolle, hvor mennesker, trivsel og performance går hånd i hånd, så vil vi meget gerne høre fra dig.
Er du vores næste Shiftleader og den drivkraft, der kan få holdet til både at trives og præstere?
Så skynd dig at sende os din ansøgning + CV.
Vi glæder os til at byde en ny drivkraft velkommen på holdet!
Samtaler afholdes løbende – så tøv ikke med at sende din ansøgning.
- Afdeling
- Operations
- Lokation
- 8200, Aarhus
8200, Aarhus
Firtal-kulturen
Vi har mod til at være anderledes, vi elsker at hjælpe hinanden, og vi stræber efter at give vores kunder den bedste online købsoplevelse - alt imens vi har det sjovt.
Om Firtal
Firtal er et digitalt retail powerhouse og førende inden for eCommerce.
Firtal driver en række webshops, som blandt andet tæller Helsebixen.dk, made4men.dk og well.dk. Her forhandler vi helseprodukter og skønhedsprodukter til både mænd og kvinder. Firtal er én stor familie og i 2018 blev vi en sammenbragt en af slagsen, da vi blev en del af Matas koncernen.
Firtal udgøres af et ungt og ambitiøst team, som opererer fra et dejligt kontor i Lystrup ved Aarhus.