AI & Automation Platform Engineer
AI & Automation Platform Engineer søges til en af Danmarks førende eCommerce - Byg løsninger til forretningen, og fundamentet vi alle bygger på.
AI & Automation Platform Engineer søges - Byg løsninger til forretningen, og fundamentet vi alle bygger på
Kan du både bygge AI- og automatiseringsløsninger, der rykker driften - og det fundament, alle vores builders kan bygge trygt oven på?
Hos Firtal er vi nogle af de førende i dansk eCommerce, og AI er allerede en central del af vores hverdag. Vi har medarbejdere på tværs af hele organisationen, der bygger tools og automations med AI-assistenter og vibe coding. Vi bevæger os hurtigt - og skal blive ved med det. Det, vi har brug for, er en der selv bygger løsninger til forretningen og samtidig sikrer, at resten af organisationen kan bygge trygt og hurtigt oven på et solidt fundament.
Vi leder efter en AI & Automation Platform Engineer, som bygger selv men også forstår arkitekturen og tager ejerskab over pipelinen.
Om stillingen
Din rolle er todelt, men tæt forbundet:
Du bygger løsninger til forretningen. Hands-on AI- og automatiseringsløsninger på tværs af driften - det kan være automatiseringer i kundeservice og indkøb, AI-drevne værktøjer til marketing og operations, interne apps, dataflows og integrationer mellem vores mange systemer. Du leverer konkret værdi, ikke prototyper, og du er med til at drive projekter fra idé til produktion.
Du bygger fundamentet, de andre står på. Den platform, der gør det muligt for resten af organisationen - særligt de mindre tekniske builders - at bygge sikkert og skalerbart oven på dit arbejde. Deployment flows, versionsstyring, self-hostede løsninger, guardrails.
Trygt, ikke låst. Du er ikke en kontrolinstans, der siger nej. Dit job er at finde vejene og unlocke mulighederne, en der sørger for, at vi kan sige ja til banebrydende teknologi, fordi strukturen og processerne kan bære det. Du skal være forrest i forhold til udviklingen inden for AI og være med til at sætte retningen for, hvordan vi arbejder med det.
Hos Firtal tror vi på, at hvis vi individuelt hele tiden stræber efter at blive bedre, så rykker vi os også helt naturligt i den rigtige retning som virksomhed. Så hvis du har lysten til at involvere dig, garanterer vi at vi gør alt for at skabe de optimale rammer for dig at udvikle dig i.
Dine ansvarsområder vil inkludere:
Bygge AI- og automatiseringsløsninger hands-on til driften - kundeservice, indkøb, operations, marketing osv. - fra idé til produktion.
Drive og levere projekter selv, ikke kun rådgive om dem.
Opsætning og vedligeholdelse af self-hostede platforme
Design og drift af deployment flows, versionsstyring og guardrails, så builders kan shippe trygt og hurtigt.
Arbejde hands-on med databaser og dataflows via postgresSql og alle tools i omkring bigquery- modellering, performance, adgang.
Vedligeholdelse og videreudvikling af vores tekniske platform (Bigquery, Supabase, Henosia/Next.js,Deployment , GitHub, GCP).
Eksperimentere og bygge med AI harnesses, skills og prompt engineering i produktion.
Evaluere og introducere ny teknologi - aktivt, ikke reaktivt. Vi skal aldrig gå glip af en mulighed, fordi strukturen ikke kan følge med.
Oversætte det tekniske til sprog og rammer, som mindre tekniske kolleger kan bygge videre på.
Vi forestiller os, at du:
Har en baggrund tættere på full stack developer mere end ren DevOps - du er først og fremmest en der bygger.
Har hands-on erfaring med query building, databaser og dataflows.
Har praktisk erfaring med AI harnesses, skills, agents og AI api’er og agent runtime.
Er tryg ved Git, containerisering, CI/CD og styring af cloud hosting.
Er analytisk og ser hullerne i osten - men får eksekveret alligevel.
Er disciplineret og struktureret, uden at blive dogmatisk. Principper er et værktøj, ikke et mål.
Er nysgerrig, selvkørende og drevet af at være forrest i en teknologi, der bevæger sig hurtigt.
Vi vægter mindset og evne til at lære over antal års erfaring. Kommer du med den rette nysgerrighed og tekniske intuition, finder vi niveauet sammen.
Vi tilbyder:
Et spændende og dynamisk arbejdsmiljø med store muligheder for udvikling.
Frihed til at præge vores teknologiske retning fra bunden.
Samarbejde med dygtige kollegaer på tværs af afdelinger.
Mulighed for at arbejde med cutting-edge AI-teknologi i en reel forretningskontekst - ikke proof-of-concepts.
Fleksible arbejdsforhold og en stærk virksomhedskultur, der understøtter selvledelse.
Praktisk information
Arbejdssted: Primært fra kontoret i Lystrup.
Tiltrædelse: Hurtigst muligt - men vi venter gerne på den rette.
Ansøgningsfrist: Løbende.
Emnefelt: AI & Automation Platform Engineer
Ansøgninger tages udelukkende i betragtning via siden her.
Kom og byg løsningerne - og fundamentet, der lader hele Firtal bygge med AI og automatisering.
Firtal og det du bliver mødt af på din første dag
Firtal driver en række af landets største webshops, som blandt andet tæller Helsebixen.dk, Jala-Helsekost.dk, made4men.dk/no/se og well.dk. Vores segment er beauty- og helseprodukter til både mænd og kvinder. En position vi hver dag arbejder på at forbedre og udbygge - siden 2018 i samarbejde med Matas, hvor Firtal blev en del af Matas-koncernen.
Når du træder ind af døren hos Firtal, skal du være klar til at blive overvældet, da der venter dig et eventyr med spændende opgaver og fantastiske kollegaer, som glæder sig til at tage imod dig. Vi går meget op i at skabe og vedligeholde en kultur, hvor hver enkelt medarbejder trives og udvikler sig. Vi kan arbejde professionelt sammen mens vi samtidig også deltager i festlige og sjove aktiviteter, som vi arrangerer i fællesskab.
Firtal udgøres af et ungt og ambitiøst team, som opererer fra et dejligt kontor i Lystrup. Vores arbejdsmiljø kan karakteriseres som livligt og uformelt, og vi sætter en ære i at blive bedre til det vi gør - hver dag!
Lysten til at lære er drivkraften i vores organisation, hvilket betyder, hvis du har idéerne og evnen til at eksekvere, får du ansvaret. På den måde sikrer vi, at vi som organisation ikke står stille i et foranderligt marked.
Vi er pionerer indenfor vores felt og stræber konstant efter, at vi fortsat skal være det. Måden, hvorpå vi løser denne udfordring, er ved hårdt arbejde samtidig med, at vi har det ualmindeligt sjovt med hinanden. Vi håber du vil med på vækstrejsen sammen med os.
- Afdeling
- Tech
- Lokationer
- 8200, Aarhus
8200, Aarhus
Firtal-kulturen
Vi har mod til at være anderledes, vi elsker at hjælpe hinanden, og vi stræber efter at give vores kunder den bedste online købsoplevelse - alt imens vi har det sjovt.
Om Firtal
Firtal er et digitalt retail powerhouse og førende inden for eCommerce.
Firtal driver en række webshops, som blandt andet tæller Helsebixen.dk, made4men.dk og well.dk. Her forhandler vi helseprodukter og skønhedsprodukter til både mænd og kvinder. Firtal er én stor familie og i 2018 blev vi en sammenbragt en af slagsen, da vi blev en del af Matas koncernen.
Firtal udgøres af et ungt og ambitiøst team, som opererer fra et dejligt kontor i Lystrup ved Aarhus.