SEO Manager

Vi søger en SEO Manager til at eksekvere og videreudvikle vores SEO Framework til vores portfolio af succesfulde webshops. Er det dig? Så glæder vi os til at læse din ansøgning.
Scroll to content

Vi har brug for et nyt medlem af Firtal-familien, som vil med på vores ambitiøse vækstrejse! Du tænker SEO på et strategisk niveau og har en proven record af resultater. Du arbejder analytisk og er god til at prioritere og strukturere dit arbejde. Du stræber efter at blive bedre hver dag - både personligt og fagligt. 

Hvad forventer vi af dig?

Vi forventer, at du har en bred, men også dybdegående viden inden for generel SEO, best practice, do’s and don’ts. Din vigtigste opgave bliver at skabe synlighed, trafik og profit på alle vores sites og være på forkant med trends og algoritme opdateringer. 

Vi leder efter en resultatdrevet og passioneret medarbejder, der desuden kan sætte flueben ved følgende: 

Du har et overordnet SEO-kendskab: Du bliver vores SEO kaptajn og du skal derfor have hands-on erfaring med eksekvering af underliggende SEO-discipliner. Du har arbejdet med SEO på et operationelt, taktisk og strategisk niveau i tidligere stillinger. 

Du har forretningsforståelse: Vi lever af at sælge produkter til vores kunder og derfor er det afgørende, at du har et kommercielt take, når du løser dine opgaver, der sikrer synergier mellem SEO og resten af forretningen.

Du har en teknisk indsigt: Et indgående kendskab til arbejdet med Sitemap, Disavow og Robots.txt er forventeligt. Du skal ikke, nødvendigvis, være en teknisk wiz, der kan eksekvere på det hele, men kendskab til HTML / CSS er et krav. Derudover er det en fordel, hvis du har lyst til at arbejde med, og blive klogere på Phyton og JavaScript, men det er ikke et krav, at du har arbejdet med det før.

Derudover forestiller vi os, at: 

  • Du har kendskab til relevante tools (eks. Screaming Frog, Ahrefs, SEM Rush, Search Console) og analytiske tools (eks. Google Analytics, Trends & Sheets)
  • Du har opnået mærkbare resultater som SEO specialist i tidligere stillinger - smid os gerne et par eksempler.  

Hvad kommer du til at lave? 

Vi vil have et endnu stærkere SEO framework - og det skal du løse ved at samle de eksisterende ender, sætte strukturen og dermed tage vores SEO til næste niveau og drive udviklingen fremadrettet! 

Du bliver en del af vores Sales & Marketing Team, hvor du vil få dedikeret hjælp fra teamet til tekstforfatning, meta og onsite optimeringer. Du vil få en bred samarbejdsflade med hele teamet, da du kommer til at arbejde med samtlige af vores webshops; Helsebixen.dk, Jala-helsekost.dk, Made4men.dk, Made4men.se, Made4men.no, Signatura.dk og Billigvoks.dk. Derudover vil der i dit arbejde være rig mulighed for sparring med vores Tech / Business Intelligence team og UX specialist. 

Eksempler på konkrete opgaver kan være: 

  • Analyse og prioritering af tiltag og potentiale for herefter at eksekvere på de enkelte websites.
  • Linkbuilding; samarbejde med ekstern partner, outreach og interne links.
  • Skabe kvalitetsindhold med optimal målretning mod søgehensigt, samt sikre fokus på EAT.
  • Styring og udvikling af vores SEO Framework, så vi konstant rykker os i den rigtige retning og arbejder struktureret, systematisk og effektivt.
  • Opfølgning og kontrol af KPI’er samt rapportering af disse.

Vi tilbyder en stilling med stor indflydelse i et stærkt setup, hvor der samtidig er rig mulighed og frihed til at præge retningen. Vi er i forvejen på en eksplosiv vækstrejse - og denne rejse bliver du en central del af, hvor du undervejs får de bedste rammer for personlig og faglig udvikling.

Hvem er vi? 

Firtal udgøres af et ungt og ambitiøst team, som opererer fra et dejligt kontor i Lystrup. Vores arbejdsmiljø kan karakteriseres som livligt og uformelt, og vi sætter en ære i at blive bedre til det vi gør - hver dag! Firtal driver en række webshops, som blandt andet tæller Helsebixen.dk, made4men.dk og billigvoks.dk. Vores segment er helseprodukter og skønhedsprodukter til både mænd og kvinder. Firtal er én stor familie og i 2018 blev vi en sammenbragt en af slagsen, da vi blev en del af Matas koncernen. 

Udvikling er i højsædet: 

Lysten til at lære, er drivkraften i vores organisation. Det betyder; har du idéerne og evnen til at eksekvere, får du ansvaret.Vi går meget op i at skabe og vedligeholde en kultur, hvor hver enkelt medarbejder trives og udvikler sig. På den måde sikrer vi, at vi som organisation ikke står stille i et foranderligt marked.  

Hvad kan du forvente?

Når du træder ind af døren hos Firtal, skal du være klar til at blive overvældet, da der venter dig et eventyr med spændende opgaver og fantastiske kollegaer, der glæder sig til at tage imod dig. Vi er pionerer indenfor vores felt og stræber konstant efter, at vi fortsat skal være det. Måden, hvorpå vi løser denne udfordring, er ved hårdt arbejde samtidig med, at vi har det ualmindeligt sjovt med hinanden. Vi arbejder professionelt sammen samtidig med, at vi også deltager i festlige og sjove aktiviteter, som vi arrangerer i fællesskab. 

Desuden kvitterer vi med: 

  • HK overenskomst - Pensionsordning, fritvalgslønkonto, feriefridage mm. 
  • Personalerabatter på egne webshops og i Matas-butikkerne.
  • Et spændende og lærerigt arbejdsmiljø, hvor din udvikling og trivsel er i højsædet.
  • Sociale arrangementer i form af fredagsbarer, hyggelige events, work nights, sommerfest og julefrokost. 

Praktisk information:

Tiltrædelse: Senest 1. februar 2021. 

Ansøgningsfrist: Løbende.

Timer: Fuldtidsstilling på 37 timer/ugen.

Eller kender du nogen, der vil passe endnu bedre? Fortæl dem det!

Afdeling

Firtal Kulturen

I Firtal brænder vi for at give vores kunder den bedste e-handelsoplevelse og vi stræber konstant efter at blive bedre til det vi gør. Måden, hvorpå vi løser denne udfordring, er ved hårdt arbejde samtidig med, at vi har det ualmindeligt sjovt med hinanden - der er altid plads til et slag bordfodbold eller en battle i bordtennis. 

I Firtal er der højt til loftet, let til grin og en ambitiøs tilgang til arbejdsopgaverne.

Teamtailor

Rekrutteringsværktøj fra Teamtailor